(Tusna n Tcerεit Tineslemt)

 
 

Tigejda n usenti (ucerraε) ineslem

 

Ibed usenti ineslem γef tgejda ala netta i tent  isεan, ayen i t-yeğğan isle i yal tallit, yal adeg d yal amdan, u timenal n wayagi d tigi:

 

1. Asifses d tuksa n aεukkir:

Ad naf d akken amdan ur ittusuγlef ara (ur ittukellef ara), aas u yettusuref-as wayen megdulen ma yettwaes, aya a t naf deg waas n layat d imeslayen n Nnbi fell-as tallit n ebbi d sslam is, segsen ayen i d-yenna ebbi:«ur isseγlif ebbi yiwen ala tazmart-is…..» [Tafunast (Al-Baqara) 286].

«….ur wen igga ebbi aεukkir did din……» [liğ (Al-ağ) 78].

«……ur yebγa ra ebbi a wen yeg aεukkir ……» [Lmida (Al-Maida 6].

«..yebγa yawen ebbi  tefses ur wen ibγa ra lbael... » [Tafunast (Al-Baqara) 285].

«…yebγa ebbi ad yessifses felawen ,u ixelq ed amdan d anamum…» [Tilawin (An-Nisa) 28].

U yeqqar ebbi  sebanu mi yewef imceggeε-is : «ad yerr fellasen taεkemt  nnsen d izagluyen yellan fellasen…» [Al- Aεraf 157].

Ittbeggin-ed imceggε ebbi fell-as tallit ebbi d sslam is taressalt agi deg waas n laadit: (sifset ur saayet ara).

Iwessa ssin imeddukal-is, yenna yasen :( sifset ur saayet, becret ur serwalet). Inna-d daγen: (ttwazneγ-ed stfelsa issurufen, tineslemt tamellalt)

(ebbi iemmel ad ttwaxedmen issurifen-is akken iemmel ad ttwaxedment tannain-is)

(xedmet ayen I wumi tzemrem, imi ebbi ur ittmilli ara alamma tmillem)

(a nnger n wid itt iersen ).

Mi testeqsan γef lhiğ ma yal aseggas , yenna yassen:(ma nniγ-d  ih atan erriγt d atfar (elwajeb)ur i-d seqsayet ara  γef ayen ur wen d-enniγ ara, acku negren wid send nwen imi llan seqsayen attas u ttemgaraden d lanbya nnsen).

Di taye  yenna (ma berraγ degwen γef kra aneft-as ma sun ken s kra n temsalt xdem degs ayen tzemrem).

Akken d-ennan daγen  γef imceggeε n ebbi  fell-as tallit ebbi d sslam-is dakken ma yefren ger snat n temsal yesmenyaf tafessast ma ur ibekke ara.

 

2. Asehbiber γef tγewifin n yemdanen:

 

Win ar aysikkden akken iwata di tcerεit tineslemt ad ier dakken iswi-s tγewifin n yemdanend aya i tt- yeggan  d tacerεit tamatut d ttin n yal tallit, yal adeg.

Ger yedrisen id-isskanen aya awal ebbi sebanu «ur k-id uzineγ ala d tamella i txelqit….» [Lanbya 107]

«…nettnezzil-ed seg leqran ayen yellan d ellu d tmella ifelsanen…»  [Al-Israe 82]

«Ad ten yessnnu s wayen yelhan u yettberri degsen γef wayen ndir , iellel asen tiidanin u igedl fell-asen timerka…» [Al-Aεraf 157].

«Wagi d izri i yemdanen d amaway d tmella i weγref yettamnen» [Al-Ğatiya 20].

«Leqran agi yettawi γer webrid isegmen [Al-Israe 9]

Di ssuna n Nnbi, awal-is fell-as tallit ebbi d sslam-is (ulac azeyyer ulac aserreh) d usuref-is I terza γer izekwan sel mi tella megdulet (lliγ uggiγ awen tirza γer izekwan, tura xas ruet a ken id-smektint s laxert).

A nefhem seg yerisen agi akken tasentit tineslemt asbedd-is d tersalt-is  γef uzaraf d tγewift n yemdanen di tudert d laxert u nettat merra d taγdemt , tamella merra , tiγewifin merra,d tamusni mera u kra n temsalt iffγen si teγdemt γer urkkudi(lğur) u si tmella γer umgal-is, si tγewift γer useredem, si tmusni γer werwat, ur telli ara di tsentit tineslemt, xas ulama ttwanefken ass attas n wudmawen yecban ayagi.

 

3. Asiwe γer teγdemt ger yemdanen:

 

Aya ger terssal timeqranin γef  yers usenti ineslem, usan-d attas yerisen issawalenγer temsalt a, ad naf irisen yessawalen γer  usersi n teγdemt, wiya serwalen γef tankit.ger yerisen issawalenγer  usersi n teγdemt: «ebbi issunu-iken s teγdemt d talluγt,u ad tbedde γef  iqriben ik…» [Tizizwa (An-Nal) 90].

 «...ebbi issunu-iken ad tessawem lamanat γer  ba nnsent ma tzurfemger yemdanen zurfet s teγdemt…» [Tilawin (An-Nisa) 58].

«A wid yumnen  ilit tbeddem i ebbi s teγdemt d inagan n“ebbi ula  γef iman nnwen neγ imararawen nnwen d wid iken iqerben….» [Tilawin (An-Nisa) 135].

Ma d irisen isserwalen si tankit:

«Imesbaliyen ur ttafen imsellek i wumi ar asleγ» [Γafir 18].

«Ur seqqar ur iwala ra ebbi ayen xeddmen Imesbaliyen maca issegraten i was deg ara snuncent degs wallen» [Ibrahim 42]. Yenna-d imceggeε n ebbi fell-as tallit ebbi d slam-is:(taankit d lam as n tagara).

 

4. Asfari deg ucerraε:

 

Leqran d ssuna ur d-usan ara γef tikelt maca kkan mea tallit deg id- yettwazen sidna Muamed fell-as tallit ebbi d slam-is.

Am akken daγen izuraf nnsen ttwacerrεen-d s usfari ayagi degs lfayda meqren imi di tazwara yusa-d kra segs iwakken ad yesifses γef yemdanen iteddu d wamek ittwxleq wemdan, ayagi issutur asfari i wakken a tt nesnerni swudem igerzen, akken daγen asfari agi iteddu d wahil ubeddel s wudem amatu, imi ulamek ad yeru ubeddel di liala n tmettiyin i wakken ad ddunt d tcerεit ala s usfari. Ayagi ilaq ula i tmettiyin tinselmin yemgaraden deg amek ifent di ccreε imi (inselmen di tallit agi mgaraden, wa iqreb γer webrid n tcerεit u ccen fellas cwit kan ad-yas uqeεed -iss s wudem n creε dayen fessusen u ad yessawe γer yeswi,.maca llan wid ibeεden aas γef tcerεit, ihi ulamek ad ten t-id rre s abrid -is γef tikkelt imi ayagi ad yeglu s leεtab ameqran γef yemdanen.

al